Af: Svend Andersen, Jens Peter Hansen, Peter Dyrgaard Jensen, Kirsten Jespersen, Birgit Olesen og Viggo Pedersen
Fra debatbogen Lidenskab og Smålighed fra 1990. Der er foretaget få opdateringer siden.
De første mennesker
De første mennesker, der levede her på egnen, ved vi naturligvis ikke så meget om, men gennem årtusinder har der levet mennesker her ved strand, mose og ved åen (i gamle skrifter kaldes åen for Guden). Navnet Viby tyder også på det er et gammelt helligsted.
Nationalmuseet og Fyns Stiftsmuseum har registreret nogle fund her på egnen, fra sten-, bronze-, jern- og middelalderen: Bopladser, stenaldergrave, urnegrave, høje og den gamle Viby kirke.
I Rolund Skole ligger Hermann Andersens omfattende stensamling, hvoraf de fleste er fundet her på egnen. I mange hjem er der redskaber fra stenalderen, der ikke er registreret, der burde ligge et notat om fundsted ved redskaberne.
Udby sogn - Vends herred
Sognet består af Viby, et ejerlav, Udby, Rolund og Ronæs byer ligeledes ét ejerlav. Sognet vender i sydvest mod Gamborg Fjord og Gamborg Inddæmning, udlagt som vildtreservat fra 1940, videre med uret støder vi op til Gamborg, Kauslunde, Voldby, Roerslev, Nørre Aaby, Brangstrup, Gadstrup og Balslev marker. Fra Broende til Ronæsbro skilles vi fra Føns af Fønsvang, der 1624 nævnes som en liden vig, der løber mellem Føns og Udby kirker.
Sognene
Foreløbig vil vi betragte de fire byer som middelalderlandsbyer, det vil sige beliggende på nuværende plads siden tidlig middelalder.
Landevejen Assens-Middelfart, der går syd-nord gennem sognet fra Broende til Vesterdal, nævnes i 1572 som adelvejen. Den har næppe dengang haft sit nuværende forløb. I følge originalkort 1, gik den før 1796 fra Broende vest for den nuværende vej gennem Udbygaards skov og derfra sigtende mod Udby Kirke. Fra hjørnet i Viby gik den syd for dens nuværende forløb sigtende mod et punkt på gangstien til Vesterdal, midt mellem åen og nuværende Gl. Assensvej.
Hernede på bakken delte det gamle vejforløb sig, således at en gren løb ind i Gamborg Østerby og en anden gren løb syd for Vesterdal Ungdomsskole og derfra skråt over til den nuværen-de vej, hvor den forlader sognet ved Karl Malers ejendom (Gl. Assensvej 2). Før 1796 gennemskæres sognet af et væld af »veje« og stier til brug for jordens dyrkning samt til forbindelse ud af sognet. Således stien fra Udby kirke over Udby Mosegaard til Brangstrup. Fra Ronæs præstegård til kirken følgende den nuværende Kirkegyde, samt en gangsti Ronæs-Rolund direkte tværs over marken mellem de to byer, gående videre fra Rolund følgende Rolundgårds markvej mod Brangstrup, på skellet til denne bys marker i Rolund Østermark, Tingstente agre.
Jacob Madsen (JM) nævner i 1593 herredskirken i (Nørre) Ouby. Det gør han ikke uden grund, for fra listen over afleverede kirkeklokker i Vends Herred 1528-29 er ud for Nr. Aaby tilføjet: "Byen ligger neden ved Tinget." Derfor gadenavne som Kagbakken og Tingløkken. Vends Herreds ting, som blev holdt ved Nr. Aaby kirke hver fast hver tirsdag, var Udby sognemænds værneting. I 1686 slås Vends og Bågs herreders ting sammen, og tinget holdes i den vestlige del af Hjerup indtil 1798. Imidlertid tillægges Ivernæs og Tybrind birkeret 3. januar 1665, og efterhånden som Wedellsborg kommer i besiddelse af næsten hele sognet, bliver Wedellsborg birketing beboernes værneting.
Fra Viby Mølle gik vej langs sogneskellet mod nordøst sigtende mod samme sted, som Vibyvej i dag rammer Nørre Åby sogn ved Grønvang. Den rette vej til købstad for beboerne i Brangstrup var broen over Viby å ved Møllen, nordpå ad Vibyvej ind gennem Pytten og vestpå over Gamborg eller Kauslunde. Den fynske skinnevej, der går gennem sognet, åbnedes officielt den 2. september 1865. I Nørre Åby blev stationen ikke anlagt ved et vigtigt vejkryds, men derimod ved den dårlige vej der kun bruges til Viby Mølle.
Året efter fik Nørre Åby sin første købmandshandel, filial fra Købmand Møller i Middelfart, der byggede et kornpakhus og snart efter åbnede en høkerhandel. 1868 knyttes der kro til kornpakhuset. Viby Å løber øst-vest mellem de to ejerlav. Er åen den til guderne indviede?
I Viby Ejerlav var der før 1796 ingen bebyggelse, hverken i Vesterdal eller på Viby Mark, kun Viby Mølle (11. juli 1545) lå her uden for selve bykernen. I Udby ejerlav var der heller ingen bebyggelse, hverken i Limose, på Udby Mark, mellem Udby Kirke og Rolund Damgaard eller i Ronæsskov før efter 1796. Kun Udby Mosegaard (1606) og Broendegaard (1465) nævnes som fraliggende eneste gårde.
I 1624 skriver præsten:
»Wby Sogen er et enlig Sogen, som liger en millveis sudost fraa Medelfard, derthill er disse Landtzbyer:
1) Viby liggendis norden fra Kirken der er 14 Byndergaarde.
2) Rolund liger synden derfraa, der er 8 Byndergaarde.
3) Rones liger lidet suduest fraa Rolund, der er 2 Bynder og Præstegaarden.
4) Wby liger østen fraa Rones, der er 10 Bynder, derhoss er Kiecken. Sudost derfraa liger en Gaard, heder Broende.
Peder Jørgensson, egen Haand.«
Sådan havde det dengang ikke altid været, før 1555 var området ikke ét men to sogne. Viby Sogn svarende til det nuværende Viby Ejerlav, med egen kirke beliggende på Gl. Kirkegård, og Udby Sogn dækkende ejerlavet Udby, Rolund og Ronæs byer, med Udby Kirke som dette sogns kirke.
Degneembedet ved Udby sogn
1572: Degnerente af Udby sogn.
»Degnen har en liden Bolig, som står på Kirkens Jord og en liden Tofte ved huset på 2 skp Land.
Fanger Degnen aarlig til Rente:
Byg: 3 ørtug og 2 skp = 4 td og 6 skp.
Havre: 1 ørtug = 2 td 4 skp
Gæs: 34
Plovbrød af hver Gård
Af hver Gård 10 Æg.«
Sådan går det indtil 1742, hvor degnen pålægges at holde skole, og der bygges fire fag til degneboligen, som skolestue.
For undervisningen modtager han så årlig 6 rigsdaler samt af hver mand i sognet et fjerdingkar hartkorn og derover ét læs tørv. Tillige fri føde og græs for 1 ko og 4 får, som sognet selv deler imellem sig.
I modydelse skal alle børn i sognet uden forskel undervises i at læse i bøger, men når de skal skrive og regne, må han ugentlig opkræve 2 à 3 skilling af hver, efter som børnene forfremmes.
Af hvert barn må han første dag, det er i skole, tage 4 skilling i indskrivningspenge, undtagen af fattige almissebørn. For kirkelys får degnen nu 5 daler af grevskabet årligt. Ligeledes sættes takst for husmænd, håndværkere og inderster (folk, der bor til leje), der yder fra 4 skilling til 2 mark..
Hver tjenestekarl yder 4 skilling, drenge 2 skilling og piger 2 skilling hver gang de har været til Guds Bord.
Her foruden modtager han, hvad gives ved bryllupper, gilder og andre lejligheder.
19. april 1800. Underdanig indberetning om landsbyskolen i Udby sogn:
»Huset mådelig. 1/4 (Miil) for de længst fraliggende.
Degnen Mikkel Barsøe, 55 år gammel, har ej været seminarist. 50-60 børn. Kristendom, skrivning og regning.«
I 1809 anmoder beboerne i Viby amtsprovsten i Sandager om, at den private skole, som dér for nogle år siden er bygget, måtte indrettes til en fast skole, og at beboerne i Viby da måtte fritages for at bidrage til skolen i Udby.
Skolekommissionen i Udby Skoledistrikt bliver af amtsskolekommissionen anmodet om at meddele Viby Bys beboere, at skolen for fremtiden bliver beliggende midt i sognet i Rolund By. Idet man finder sognet for lille til 2 skoledistrikter.
Amtsskolekommissionen fra Assens og Hindsgaul Amter skriver, at indtil Udby Sogneskole tillige med skolelærerens bopæl forflyttes til Rolund by, kan der gives Vibyerne kvittering til at benytte deres private skole til børnenes fyldte 10. år - dog uden økonomisk tab for kirkesanger og skolelærer i Udby. Vibyskolen skal så i alt rette sig efter skolereglementets forskrifter.
1810: Skolepligtige børn i Udby skole: 56. Heraf 31 i 1. og 25 i 2. klasse.
I Viby 34 børn med 22 i første og 12 i 2. klasse.
1826 holdt skolekommissionen møde i Rolund for at modtage de nye bygninger, skole og lærerbolig, der alle er af bindingsværk.
1888 blev denne skoles bygninger solgt. Med i handelen fulgte 1 skolebord. Samme år blev den nuværende bygning, tækket med skifer, taget i brug som skolestue og bibliotek. Ved denne lejlighed købte man 17 nye skoleborde.
1893 behandler sognerådet andragende angående salg af 1/2 skp land af skoletoften til opførelse af et forsamlingshus.
Sognerådet vil sælge arealet for 300 kr. med ret for skolen til at bruge huset til gymnastikhus mod en årlig betaling på 20 kr., når skytteforeningen ikke selv benytter huset.
I 1899 bliver klatreværket ved skolen kasseret af skolekommissionen. Der rejses et nyt af fyr efter provstens anvisning.
1901: Sognestævne på Udby kro om opførelse af ny lærerbolig eller reparation af den gamle. Der er flertal for at bygge nyt. Så stuehus og ladebygning fra 1826 udbydes til salg, og 1902 opføres nuværende lærerbolig (lokalarkivet).
Taget var denne gang Faaborg cementsten. De er senere udskiftet med skifer, men det er næsten nutid.
I 1906 udvides med forskole i en ny bygning langs vejen, og vinkel herpå bygges samtidig forsamlingshuset, som skolens gymnastiksal.
Forsamlingshuset udvides og ombygges i 1958, og pladsen bagved planeres til brug for parkering i 1963.
I en meget lang periode fra ca. 1905-1950 fungerede Hans Anthon Andersen, Viby Elmegaard som sognerådsformand og kasserer, valgt af Det radikale Venstre.
I 1964 nedsættes udvalg på 3 sognerådsmedlemmer, Juul Christiansen fmd., Ingemann Nielsen næstfmd. og Bent Madsen til forhandling om kommunesammenlægning.
Denne bliver en realitet, og 22. marts 1966 holdt Udby sogneråd sit sidste møde.
Udby sogn blev herefter en del af Nr. Aaby kommune.
Det, der blev tilbage af fællesskabet.
Der har været bylaug i Viby, Rolund og Udby. Fra Udby findes nedskrevet beretninger om gilderne, som de erindres tilbage til 1850.
3. juledag holdtes degnegildet, hvor der uddeltes almisser i form af smør o.lign. til sognets fattige.
Om foråret slågilde, men det var kun for mændene.
Om efteråret almuegildet, som var et grumme gilde, og hér var kvinderne med.
Det begyndte om eftermiddagen med skåren smørrebrød, julekage med smør og butterdej med ribsgelé. Ud på aftenen serveredes suppe med peberrodskød (æblekage), og der blev snakket og spillet kort. Før man skiltes, var der valg af ny oldermand, som skulle have glasset med hjem. Glasset findes stadig i privat eje.
De to af gilderne blev holdt til o. 1940.
Foreninger
Udenfor foreningerne vil lærer Christensen i 1891 holde aftenskole, sangøvelser og foredrag. Efter at sognerådet to år i forvejen bevilgede penge til lys, varme og lamper til aftenskolebrug.
Sognebibliotek
Stiftet 1845. 1989 overgået til Nr. Aaby Bibliotek.
Udby sogns skytteforening
Fane med plade (senere overtaget af ungdomsforeningen). Foreningen ophævet ca. 1928. Riflen bevaret.
Udby sogns Heste- og hornkvægforsikring
Oprettet 1. juni 1888 på Udby kro. Protokol bevaret.
Sangforeningen i Udby.
Dirigent A. L. Andersen, Udby Gammelgaard. Billede af bestyrelsen fra 1895 i arkivet.
Udby sogns Foredragsforening
Stiftet 1905 i Rolund skole. Stillet i ro fra 1956, hvor daværende bestyrelse dækkede underskuddet på 70 kr. Protokol bevaret-
Udby sogns husmandsforening
Stiftet 1907 på Udby kro. 1969 lægges foreningen sammen med Føns Husmandsforening. Fra 1979 indgår begge foreninger i Nr. Aaby Husmandsforening. (Referat af Kr. P. Hansen i arkivet).
Tre politiske foreninger:
Socialdemokratiet, Venstre og Det radikale Venstre er alle optaget i storkommunens foreninger.
Udby sogns husflidsforening
Oprettet 1927. I vinteren 1954-55 håndgerning, men ingen tilslutning til husflidskolen for karle og drenge. Skolen var på loftet over nuværende lille sal i forsamlingshuset, hvor tidligere var skolestue for 1. og 2. klasse.
Udby sogns Ungdomsforening.
Ældst bevarede protokol omfatter medlemsliste for 1938-39 (143 medlemmer. 1940-41 151 medlemmer, 1944-45 162 medlemmer). Den omtaler foreningens aktiviteter, der består i ungdomsmøder med foredrag og sanglege, fester med dans, amatøraftener, dilettant, udflugter, gymnastik, folkedans og håndbold. Foreningens tilholdssted var Rolund forsamlingshus. Efter sportspladsens indvielse i foråret 1945 blev denne brugt til håndbold.
Hvornår foreningen stiftes, er ikke helt klart, men nok i anden omgang o. 1920 af lærer Jakobsen. Den virkede til 1964.
Udby sogns Idrætsforening
Stiftet 11. maj 1945, virkede en kort tid efter sportspladsens anlæggelse. Herefter blev foreningen slået sammen med Føns Idrætsforening. Var kun tilsluttet Fyns Boldspilunion i ét år (1946).
Udby sogns jagtforening
Stiftet 1930. Siden aktiv. Har o. 45 medlemmer og er tilsluttet Dansk Jagtforening. Har alle protokoller.
Udby-Rolund Vandværk
Stiftet 1908. Lå tidligere mellem Gl. Assensvej 54 og 56 ud til vejen i Udby. Fra nuværende plads forsyner den et område mellem Gamborg Østergaard og Rud med en afstikker til Fønsskov.
Udby sogns Samariterforening
Virkede de sidste år af krigen og lige efter. Protokol i arkivet.
Østerlandsmissionen
Startet af pastor Hagerup o. 1920, og den holder møder til 1980.
Udby sogns Sygekasse.
Foreningen startede under navnet: Udby sogns Understøttelsesforening. Lovene blev vedtaget på en generalforsamling den 30. nov. 1879 på Udby Kro og skulle træde i kraft 1. jan. 1880.
I §1 står: Foreningens formål er ved indkomne bidrag at sikre sine medlemmer hjælp i sygdom samt begravelseshjælp.Den 1. jan. 1893 gik foreningen over til andet navn, idet den nu kaldes Udby Sogns Sygekasse og med en lov, der ligner den gamle forenings meget. Foreningen havde også mere selskabelige gøremål, idet der er holdt skovfester med dans i Ellegaardsskoven o. år 1900.
Gamborg-Udby Sygeplejeforening.
Nedlagt.
Viby Sportsfiskerforening.
Udby sogns Beboerforening
Stiftet 5. november 1984.
Juletræskomiteen
Hvornår første juletræ blev holdt, vides ikke. Men nu holdes det af beboerforeningen

Udby_sogn_-_historie.rtf