Pastoratets nadversølv

Af: Jens Peter Hansen
Anledningen til denne omtale af nadversølvet, er, at Udby kirkes kalk og disk (til alterbrød) har været ibrug i 250 år.

I årene fra 1742-44 fik greve Christian Wedell og hans kone Matthea Catarina Werenskiold på Wedellsborg flere arbejder udført hos Fredericia – guldsmeden Christian Vilhelm Schlegel.
Schlegel var født 1719 og formentlig udlært der i byen, hvor han etablerede sig 1741 ved at gifte sig med enken efter guldsmed Peder Nielsen Satterup, der var død tidligere på året.

Husby kirkes nadversæt består af kalk, disk, vinflaske og oblatæske (til opbevaring af alterbrød.) De to sidstnævnte dele er kopier af inventar fra Wedellsborg Kapel, lavet hertil i 1707 af Matthias Simonsen i Odense.
Dekoreringen er dog forskellig, idet der på det nye er indgraveret greveparrets spejlmonogram og årstallet 1743. Vinflasker blev aldrig rutinemæssig sølvsmedearbejde til danske kirker, idet man foretrak alterkander.
Kalk og disk ligner meget sættet i Udby. Husby-kalken er dog knap så høj, 15,5 cm, men fod og bæger en smule bredere. På knoppen derimellem er på begge kalke seks udstående detaljer hvor der på hver er indgraveret et bogstav, der tilsammen siger JHESUS.
På bægeret er indgraveret grevindens navn og greveparrets spejlmonogram. På kalkens fod står: »Den som berøver Herrens tempel hans indgang og udgang være forbandet«.

Udby kirke har kalk (højde 21 cm) og disk (diameter 13,2 cm) med indgraveret årstal 1744 og grevens spejlmonogram, idet hans kone var død året før. På foden af kalken er to små huller, hvilket antyder, at her har været pånittet et krucifiks.
Jubilæumsønsket er, at kalken må blive påsat et sådant igen.

I 1839 fik guldsmed C. Fentz i Assens 1 rigsdaler for: »Alterbægeret at lodde, bulerne så godt som at udrette, samt udkogt og afpoleret.«
Begge sogne har sygekalk og disk til hjemmeberettelse. Sættet i Udby er lavet af guldsmed Rasmus Rasmussen Møller, Odense, i 1789, og har ingen inskriptioner.
På Husby-sættets disk er rundt på kanten indgraveret »Dette er Jesu sande legeme«. På kalkens bæger står: »Dette er Jesu sande blod.« Endvidere 25. oktober 1764, og den daværende greves kronede monogram.
Desværre har det ikke været muligt at finde frem til den mester, som har lavet dette fine sæt.
Føns kirke har kalk og disk lavet af guldsmed Thomas Ivar Roy, med borgerskab som sådan fra 1833 i Assens.
På bægeret er indgraveret Føns og Ørslev K.W. (Karl Wedell) 1834. Skaftet er sandsynligvis fra en ældre kalk. Disken er glat, men efter 1880 har guldsmed Rasmus A.C. Christophersen, Odense, sat ekstra kant på, og stemplet med bymærke.

Ørslev kirke har kalk og disk, og – iflg. Danske sølvmærker – også oblatdåse, lavet af guldsmed Niels Christopher Clausen i Odense, borgerskab 1843.
På kalkenes bæger står: Tilhører Ørslev kirke Grevskabet Wedellsborg 1863 på skaftets knop er bosser med smukke indgraveringer. Midt på disken er indgraveret IHS (Jesus menneskenes frelser,)

Til Føns og Ørslev sogne findes et sæt til hjemmeberettelse. Det er en gave fra sognepræsten Christopher Glerup og hans kone Sophie Amalie Hansen.
Kalkens højde er 14,5 cm, og på bægeret er indgraveret giverens forbogstaver og året 1835. Sættet er fremstillet af guldsmed Peter Christian Pagh, som fik borgerskab i Middelfart 1831.

Til et stykke ind i dette århundrede blev kalken brugt som fælleskalk, det vil sige at alle nadvergæster drak af kalken, præsten tørrede så kanten af med en serviet hver gang, der var drukket af kalken.
I 1935 blev til Udby kirke anskaffet 50 bægre (særkalke). Kalken fik herefter indsats med hældetud. Det samme skete antagelig i Føns-Ørslev 1938.

I Føns, Ørslev og Udby findes yderligere inventar til brug ved altergangen, således en alterkande og en oblatæske af porcelæn, og i Udby en alterkande af tin fra 1839. Begge bruges nu som kander til dåbsvand.

Kanden i Udby synes noget stor som vinkande, men man må her huske på, at der i statskirkens tid før 1849 kunne medgå meget vin ved de dengang store årligt påbudte altergange.

I 1562 beklager provsten her i Vends herred sig til biskoppen over, at ydelsen på 19,5 tønde byg og 1 otting smør, som præsterne havde til at afholde udgiften til vin og brød med, ikke slog til.
»Thi udi evangeliets første opkommelse ginger der mange til sakramentet.«
Før 1536 var vinen forbeholdt gejstligheden.
Præsten i Føns-Ørslev fik til hvert sogn til indkøb af vin og bred 1,5 tønde byg. Præsten i Ronæs til Udby sogn 1,75 tønde byg.
Præsten i Husby derimod måtte selv afholde udgiften.
Senere, for eksempel i begyndelsen af 1800-tallet, fik præsten i Udby sogn fra Wedellsborg årligt 8 rigsdaler til brød og vin.
 
Kilder:
Christian A. Bøje: »Danske sølvmærker før 1870«, 1982
Finn Grandt-Nielsen: »Fynsk kirkesølv«, 1983
A. R. Idum: »Jakob Madsens visitatsbog«, 1932
Wedellsborg Arkiv
Optegnelser Odense bys museer