Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Præstens hjørne

  

 

 

Samtaler og samtaleforløb aftales med Vita på tlf.: 4042 8740

En eller flere samtaler med præsten kan tage udgangspunkt i ny eller gammel sorg. Spørgsmålet til tros-biografien eller de svære ting i livskriserne. Din alder betyder ikke noget, de unge kan også have ondt i livet.

 

 

 

 

 

Når ordene falder i god jord – sjælen længes efter gode ord i en coronatid

Vi er på vej mod forår og sommer, og vi mærker, at lyset får mere og mere magt. Vi spejder efter forårstegn: erantis og vintergæk, og snart bliver det påskeliljer og tulipaner. Og vi lytter til fuglenes sang i træer og fra fuglebrættet. Vi har i corona året 2020 - 2021 fået et særligt godt øje til naturen, og mange fortæller mig om, at en daglig gåtur er blevet en vane i disse måneder. Det er som om, at naturen får os til at løfte blikket, og vi bliver forundringsparate, når vi ser naturens evne til at skabe forvandling. Lige nu lyser sneen op, og børnene kælker.
Biskopper kan også skrive salmer
I kirken er vi begyndt på et nyt kirkeår, med kyndelmisse og fastelavn, og i de kommende måneder bliver det påske og pinse. Hans Adolf Brorson var biskop i Ribe i 1700-tallet i en helt anden tid. Men det er som om, at han rammer vores tid på vej mod forår og påske med ordene: Trange tider langsomt skrider,/ langsomt skrider. Det har den art./ Dagene længes, vinteren strenges, / vinteren strenges.  Og det er svart./ Trange tider langsomt skrider,/ langsomt skrider. Det har den art./
 
Det er trangt, at pandemien rammer vores klode. At mange dør, at børn, unge og vi alle ikke kan ses. At nogle mister arbejdet, og nogle mister modet. Det er trange tider. Og de skrider alt for langsomt.
 
Der har lige været Danmarksindsamling, og når kirkebladet udkommer, er der indsamling til Folkekirkens Nødhjælp 14. marts. Denne tid kalder på et særligt udblik. Vi siger til hinanden: »Hvor er vi heldige med at bo i dette »smørhul« af et land«. Og hvor er det vigtigt, at vi rækker hånden ud mod alle de børn og voksne, der bor i andre lande, hvor de mangler alt, og hvor børnene alt for let bliver de store tabere. Vi er dybt forbundne hele verden rundt i venskaber, handelsforbindelser og turistrejser. Også verdens fattige lande skal have vacciner nu. Vi hjælper også os selv, når vi hjælper de andre.
 
Hans Adolf Brorson kendte selv til trange tider. Han voksede op i præstegården i Randerup tæt på Vadehavet, her var hans far præst. Digerne i Vadehavet var små dengang, og stormfloderne kom ofte og lagde store landområder og landsbyer under vand. Efter en sådan stormflod, hvor vandet stod op til loftet i præstegården, døde hans far af lungebetændelse. Brorson får tretten børn, halvdelen af børnene dør i barselsseng eller som små. Og han mister sin kone Katrine  i barselsseng med barn nummer tretten. Netop det år hvor Brorson mister sin kone, bliver han kaldet til at blive biskop i Ribe stift af den enevældige konge.
Midt i trange tider er der brug for, at vi finder gode ord til hinanden. Og det er vigtigt, at de falder i god jord. Gode ord masserer, kultiverer og levendegør vore sjæle.
 
Det tredje coronabillede fra Allan Herrik

Allan er formidabel til at indfange og male kirkens udfordringer her og nu. Forside billedet er den tredje corona akvarel fra Allans hånd. Der er altid et lille satirisk twist over billederne. Tre tydelige virus er på vej ind i centrum af billedet. De tre biskopper i deres smukke bispekåber bevæger sig på kanten af deres formåen, den ene får næsten overbalance i forsøget på at holde corona virus på afstand af vores verden. Disse gode fromme mænd og kvinder med glorie om panden kender godt deres opgave, men denne pandemi forskyder fokus. Så døden med sin narrehat og sit timeglas stjæler billedet og får alt for meget plads. Timeglasset løber over, tiden går og løber, og hvor er vores redning?
 
Lige nu rammer anden bølge os hårdt med nedlukning og restriktioner. Allan ynder at få os til at fatte livets korthed, at døden lurer på os alle, det gør pandemien tydeligt for os. Vi er alle i samme båd, og hvis kirken ikke tør tale om døden, hvem tør så?
 
Heldigvis er biskopperne og vi alle ikke overladt til os selv – lige nu og i al fremtid, det er vores tro. Frygt ikke tro kun, som Jesus ofte siger det i mødet med det bange menneske.
 
Den store kontrast i billedet er jordens mørke lilla grønne brune jordfarver: »Af jord er du kommet, til jord skal du blive«. Men det modsvares af solens gyldne varme gule farver. Den gule farve er den egentlige baggrund for hele billedet. Og det er det, som gør, at biskopperne og vi alle holder os på benene. Påskemorgen solen fortæller, at det gode altid sejrer, at sygdom og død aldrig får det sidste ord på den lange bane, og at der er en ny begyndelse bag alt det, som truer os lige nu. Pandemier ebber ud, vacciner bliver til, og vi rækker ud efter hinanden, så ingen skal være alene med angsten og uroen. Allan er god til at få os til at se tingene fra skæve vinkler. Denne gang vender billedet op og ned på vores synsvinkel. Billedet »ligger ned«.
 
Gode ord falder i god jord
Biskopper, provster og præster skal ikke lave vacciner, det er galt nok at skulle håndtere nedlukninger med mere. Vi støtter al naturvidenskabelig forskning, men vores felt er den metafysiske verden, troen, håbets og kærlighedens verden. I den verden er det ordene, der gør en forskel. Vi skal gå forrest med gode ord, dem er der brug for. Vores sjæle længes efter trøst, ord der kalder på livslyst og udholdenhed, og ord der nærer vores tillid til livet og hinanden. Særligt i en coronatid er det en god idé at lade salmebog og højskolesangbog ligge fremme på bordet. Og at begynde eller slutte dagen med at læse en sang eller en salme højt alene eller sammen med de andre i hjemmet.
Lige nu kommer jeg i forlængelse af Allans billede i tanke om tre biskopper, der har været salmedigtere: biskop Kingo fra Odense i 1600 tallet, Hans Adolf Brorson fra Ribe i 1700 tallet, og Johannes Johansen fra Helsingør i 1900 tallet. Fra sidst nævnte kender vi ordene: »Du som har tændt millioner af stjerner,/ mørket i verden vil du byde trods./ Du er vor Far, den, der vogter og værner,/ lys i det mørke, som kommer fra os./«

 

 

Af Vita Andreasen - marts/april 2021