Af Jens Peter Hansen, Rolund
Dendrokronologiske undersøgelser
af tagværket over Udby Kirke
Dendrokronologi er en tidsbestemmelsesmetode, der bygger på iagttagelse af træernes vekslende årringe, hvis skiftende bredder afspejler gode og dårlige vækstår. Ved overlapning har man kædet serier af årringe sammen til en grundserie. Til dette formål bruger arkæologer egetræ, og det er træets fældningsår, man søger, ved hjælp af kendskab til træets marv, kerneved, splintved og barklag. Hvor der ikke kan saves i emnet, udtages blyants-tykke borekerner, der på laboratoriet videnskabeligt tidsbestemmes ved hjælp af grundserien, som er indlagt på EDB.
Undersøgelsen blev iværksat år 2004 med det primære formål at datere tagværket over kirkens oprindelige kors 6 fag, for på den måde at bestemme stenkirkens opførelsesår.
Hvordan er det så gået?
Det er dendrokronologerne Carsten Sønderby og Kjeld Christensen fra Trædateringslaboratoriet Wormanium Moesgaard, der har foretaget undersøgelserne. Efter flere forhindringer kan vi nu - i december 2008 - betragte disse som afsluttet uden det forventede resultat. Ved udtagelse af borepropper viste det sig, at spærene, der er ret spinkle, indeholder for få årringe. Desværre var det ikke muligt fra bindbjælkerne at udtage prøver, der kunne anvendes. En enkelt prøve havde kun 35 samlede årringe, flere måtte bortkastes på grund af manglende sammenhæng.
Både Carsten Sønderby, der desværre døde i 2007, og Kjeld Christensen, der nu har afsluttet undersøgelsen, er begge kyndige og erfarne på området. - Nedslående var deres første bemærkning, da de så tagværket over koret, at det nok ikke var tidlig middelalder – dvs. omkr. år 1200. Som supplerende undersøgelse tog de nu prøver af spærene i korforlængelsen, der er på 4 fag. Her er resultatet mere opløftende, idet man - med den krævede nøjagtighed - kunne beregne at træet til 2 af spærene var fældet i vinterhalvåret 1448-49. De 3 øvrige prøver fra bindbjælker og spær havde alle splintved, men der manglede noget borthugget splintved. I rapporten – journal nr. WM 030220 - konkluderer man ud fra den anvendte splintvedsstatistik, at fældningstidspunktet for det anvendte træ ved korudvidelsen var vinterhalvåret 1448-49. Når man kan årstidsbestemme fældningstidspunktet, har det at gøre med cellestrukturen i barklaget eller i yngste vækstlag.
Lad os gå nedenunder i koret. Da kirken blev kalket udvendig i 1991, blev murene kraftigt afrenset, så bl.a. de tilmurede romanske vinduer trådte tydeligt frem. Fra "Danske Kalkmalerier, romansk tid 1080-1175", side 25 - udgivet af Nationalmuseet 1986 - vidste vi, at der få år tidligere i kassemuren i Asperup Kirke var fundet en vinduesramme, som var blevet dateret til 1170 +/- 4 år. Sådanne vinduesrammer indsattes ofte i forbindelse med opførelsen af kassemuren. - Her hos os trængte de tilmurede romanske vinduer til at blive muret om, så måske kunne også vi være heldige. Men nej, her var ikke noget karmtræ. I stedet fandt mureren i det vestre romanske vindue i nordvæggen et fragment fra den gamle altertavle, en såkaldt baldakin, et egetræsbræt med snitværk, hvorunder der havde stået apostelfigurer. Bag på brættet havde mureren meget betænksomt med blyant skrevet sit navn, Jørgen Jensen, Hjorte, 20. juli 1828. Han var da 20 år gammel. Ved folketællingen i 1834 var han gift og bosiddende i et hus i Hjorte som inderste (lejer), daglejer og murersvend. Han har antagelig arbejdet for Lars Jørgensen i Kaslund, der for Greven udførte murerarbejder, kørsler og entrepriser ved kirkens restaurering i 1827-28 og 1839-40. Nu har baldakinen været en tur på Moesgaard. Herfra kan man fortælle, at der efter opmåling på begge endeflader, er fundet 147 årringe med kerneved og 1 med splintved. Træet, hvorfra baldakinen stammer, er fældet i Baltikum og dateret efter en egegrundrække fra Holland over træ fra Baltikum. Der er ved beregning af fældningstidspunktet korrigeret for færre antal splintvedsårringe i det østlige Europa end i Vesteuropa. Som fældningsår fremkom således ca. år 1474 +/- 8 år. Alt efter temperament kan tavlen være fremstillet i Nederlandene, Nordtyskland eller her i landet. Tidspunktet må afhænge af, hvor kort eller hvor længe træet skal lagres, før det kan bearbejdes. Men tidligst 1466. I 1589 skriver Biskop Jacob Madsen i sin visitatsbog "Tavlen Kristi Korsfæstelse, mange Billeder i Historien, på Fløyelen Aposteler". – I inventarlisten fra 1758 i Wedellsborgs arkiv noteres "Altertavle nogenlunde skikkelig". - I 1762 refererer Vedel Simonsen fra Bloch "Altertavlen har mange udhugne Billeder om Kristi Lidelse og er mest en deel forgyldt". – 1774 "Altertavlen er fra de katolske Tider". – 1784 nævnes altertavlen uden bemærkninger i inventarlisten. – 1808 indberetter Pastor Bierfreund til Oldsagskomissionen " I Kirken er blot en Altertavle prydet med en del af Lidelsens Historie i konstfærdigt gjort Arbejde, af Træ med fortræffelig Karakterisering af Ansigterne, dog ey uden blanding af ......". - 1828 blev tavlen taget ned og i 11 år afløst af en alterbilledramme malet på korets østvæg omkring kirkens middelalderlige krusifiks. – Nuværende alter er opsat 1839.
Så blev det tårnets tur. Fra klokkestokværket er der taget boreprøve af 4 nord-sydgående bindbjælker. De 3 midterste af 7 bjælker har på oversiden – fra dengang klokkerne hang her -slidspor efter klokkeophængenes jerntappe. Fra 2 af bjælkerne viste prøverne henholdsvis 73 og 107 års kerneved med 19 års splintved. Det antages, da yngste årring ved barkkanten var færdigdannet, at fældningstidspunktet for de træer, bjælkerne er fremstillet af, blev fældet i vinterhalvåret 1489-90. Tårnet er da efter alt at dømme under opførelse.
Fra kirkens nuværende klokkestol under de oprindelige "klokkelejebjælker" blev udtaget prøver fra 2 skråstivere. Fældningsåret blev bestemt til 1768 og ca. 1767. Det oplyser ikke noget om klokkestolens alder. Der er givet flere bud på hvornår, den kan være opstillet. Måske i forbindelse med anskaffelsen af klokken i 1615. Klokkerne, der nu hænger i slyngbom, har tidligere hængt i vuggebom. - Jacob Madsen noterede 1589, at kun tårnets nordside var tækket med bly. - Er det tilfældigt, at Enkegrevinden på Wedellsborg 1768 fik bevilget at måtte aftage blyet på Udby Kirke, når skråstiverne på klokkestolen var fra træ fældet netop 1768? Kan den da være sat om eller repareret?
For at vende tilbage til klokkelejebjælkerne, så afslører taphuller i dem, at der oppe på dette bjælkelag har stået en dobbelt-A klokkestol svarende til den nuværende. Udfra taphullernes placering har Arkitekt Jørgen Ganshorn, Middelfart, været så venlig at forsøge rekonstruktion. Han har beregnet dens højde over overkanten af bjælkerne til ca. 2½ meter. Så han medgiver, at såfremt klokkerne har hængt i vuggebom, har de kunnet gå omtrent i højde med bjælkelaget. Hullerne i bunden af taphullerne betragter han som afvandingshuller, boret for at undgå råd. Det er uafklaret, om klokkerne har hængt i stolen øverst oppe.
Fra spær i skibet blev taget supplerende prøver, der måske kunne have hjulpet til datering af træværket i det oprindelige kor. Foreløbig dog med negativt resultat. Prøverne, der blev taget i 3 spær, viste samhørighed, idet yngst bevarede årring slutter 1382, 1385 og ca. 1386. Prøverne tyder på, konkluderer Kjeld Christensen, at der kun mangler det letnedbrydelige splintved, og at træernes fældningsår ligger ca. 20 år efter årstallet for yngst bevarede årring – hen imod 1410.
Tidstavle.
  • Omkring 1410 må der være sket noget med taget, i hvert fald over skibet.
  • 1448-49 tages apsis ned og koret forlænges til nuværende længde. Man brugte oftest nyskovet træ.
  • 1468 stod der på den gamle – dengang nye – dør.
  • Ca. 1474 nyt alter, nedtaget 1828.
  • 1489-90 tårnet blev muret op ad skibets vestgavl. Der blev aldrig adgang mellem tårnet og skibets loft, hvor den gamle vestgavl stadig er ubrudt.
  • 1500-36 3 sengotiske overkalkede kalkmalerier på skibets nordvæg – Mauritius-skikkelsen fra det ene af billederne bar komulesko, der blev moderne i begyndelsen af 1500-tallet.
  • Malmstagerne fra første halvdel af 1500-tallet – nu forsølvede.
Med sine dengang 20 tiendeydere synes opgaverne overvældende, men måske Regnskabsprovsten i Tofte Provsti (Vends + Baag Herred) har samlet og koordineret kirkernes overskud, så investeringerne er blevet fordelt mellem sognene.
Som hidtil må vi antage, at skib og det oprindelige kor er opført mellem 1175 og 1225, ganske vist af 2 gange. – Når Menighedsrådet, ved formanden Rune Rask, i 2004 satte undersøgelsen i gang, var det fordi det østligste spær i det oprindelige kor, af Nationalmuseet i 1923, blev betegnet som en stor sjældenhed. Det har en fals, hvori apsidens blytag har været hæftet. Desværre kan alderen endnu ikke bestemmes. - Men også fordi Nationalmuseets afdeling "Danmarks Kirker", med sine undersøgelser, ikke ville komme til Udby i en overskuelig fremtid. Kirkeundersøgelserne på Fyn er stadig sat i bero.
Foto: Esben Pedersen, Ronæs – Rune Rask, Ronæsskov – Jørgen Eskildsen, Voldby