Viby kirke


I de kongelige åbne breve Chr. III udstedte 9. maj 1555 angående forbedringer i præsternes løn (ved sammenlægning af præsteembeder) står blandt andet:
»Item Weyebye Kiecke skal nederbrydes og sogne Folchit søge til Udbye Kircke.«
589 (JM) til embedet: »34 Tiendeydere. Annex var Wibye - er afbrot.«
I 1574 (JM) fik Middelfart Kirke lov til at tage mursten fra den nedlagte Viby Kirke i Udby Sogn. Helt forsvundet har den næppe været i 1589, man var i hvert fald ikke færdige med at reparere på Middelfart Kirke i 1591!
Når Viby nævnes som annex, må de to sogne have været ét pastorat. Sagnene fortæller - optegnet 1853-83:
I Viby, Udby sogn, har der før været en kirke. Sognepræsten for Udby og Viby sagde nemlig, at han kunne står i lydhullet på den ene kirke og råbe over til den anden, de lå da for nær sammen, mente han, og han søgte så om tilladelse til at brække Viby af. Denne fik han også imod, at han selv skulle brække den første sten af. Det gjorde han, men blev fortæret af utøj. Viby kirke har ligget sydøst for Lærkehuset på Viby Mark. Pladsen har været udlagt til grusgrav og mange ben er ved den lejlighed opgravet af kirkegården. Det fortælles, at kirken i Gamborg før har ligget i Viby. (Lars F.)
Den anden version fortæller: På Lærkebanken ret før man kommer til Viby ligger den gamle kirkegård. Her lå indtil slutningen af forrige århundrede sognets ældste kirke; men præsten "blev kjed af at præke i to kirker" (Udby og denne) og da Viby var gammel og brøstfældig tog han det som påskud og lod den bryde ned. Men kort efter fik han lusesyge og døde. Kirkegården er nu kun en stor grusgrav, hvor man i det opgravede sand og grus kan finde levninger af de døde. (K.P.Dalin).
I 1942 fortalte Hans Nielsen, Viby, født 1856, til en artikel i Fyns Tidende den 9. august:
»I mine unge dage var her intet anlæg, men grusgrav, hvori blandt andet jeg arbejdede. Vi gravede mange skeletter op, og selv om ikke alle var lige velbevarede, kunne vi, af den måde de var anbragt på, tydeligt se, at de stammede fra en kirkegård. Jeg husker desuden, at drengene fra Middelfart kom her og samlede ben.
Da greven fik dét at vide, udbrød han:
»Nej, det er dog for galt, at man ikke kan lade de døde hvile i fred.«
Greven lod nu stedet frede og beplante i 1890. Viby bylaug, ophævet 1934, udførte arbejdet med at planere og plante, under arbejdet fandt de en del grundsten af granit, mange munkesten samt en del knogler. Knoglerne er nedgravet hvor døbefonten står. En munkesten, Hans Nielsen fandt, stod der »Viby« på, den lagde han ved siden af døbefonten, men dagen efter var stenen desværre borte.«
Døbefonten kom fra Bygbjerggaard (Svend Andersen's mormor »døbte« som barn dukker i den).
I 1915 blev der rejst en grundlovssten. Tidligere blev der holdt kirkelige sommermøder og under krigen alsang.
Da man i midten af 1930´erne sænkede vejen ud for Gammel Kirkegård, fandt man også her ben fra kirkegården.
På marken syd for og ind til pladsen findes stadig stumper af røde brændte teglsten.