APR
09

Påskemorgen bringer lyset og glæden tilbage. For påskemorgen kom kvinderne til graven, og de fandt den tom. Denne dag fejrer vi opstandelsen: at livet er stærkere end døden, at lyset er stærkere end mørket, og at glæden slukker sorgen.
Vi synger Grundtvigs store salme: »Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød«, og vi deler ud af påskeliljer, så glæden spreder sig ud i alle hjem.