Udgivet fre d. 10. maj 2013, kl. 02:00

SPØRGSMÅLET ER OM JEG STÅR SAMMEN MED DIG

Prædiken 18. søndag efter Trinitatis Husby kirke 7. oktober 2012.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Jesus sagde: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.« Joh 15,1-11

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at TV- serien Matador, der nu igen sendes på landsdækkende tv hver lørdag har en stor plads i nærværende sognepræsts hjerte. Nu håber jeg ikke at jeg kommer til at afsløre for meget af handlingen, hvis der mod forventning skulle sidde nogen på kirkebænken der ikke har set Matador før, men en af mine yndlingsscener, der så vidt jeg husker ligger et par lørdage ude i fremtiden, er hvor det er lykkedes sagfører Skjold Hansen at få skovlen under Mads Skjern. Det er lykkedes ham at få fat i det notat som den ynkelige byrådssekretær Lund har haft i sin varetægt - det notat der beviser, at Mads i et eller andet omfang er kommet uærligt til arealet ved banen. Scenen udspiller sig mellem Mads og hans kone Ingeborg, hvor Mads i desperation råber til sin kone: Du tror jo heller ikke på mig! Og så er det at Ingeborg siger de gyldne ord: "Det er da ikke det der er spørgsmålet. Spørgsmålet er om jeg står sammen med dig, og det gør jeg, og så må du også tro, at så er alt andet ligegyldigt"
Så vidt Ingeborg Skjern. Hvad har Ingeborg Skjern med dagens tekst hvor Jesus taler om vintræ og grene at gøre, kunne man i sit stille sind sidde og tænke? Jo det er den fordi den fortæller noget væsentligt om hvad kærlighedens væsen er. "Spørgsmålet er om jeg står sammen med dig, og det gør jeg, og så må du også tro at så er alt andet ligegyldigt"
Hvad er det ved den ordveksling der er så gribende? Det er den, fordi vi er i dag så gode til at kun at forstå kærlighed som en følelse, man kan føle. At kærlighed er noget der alene baserer sig på følelser. Vi føler, vi elsker hinanden, og når vi ikke føler, vi elsker hinanden længere, ja så er der krise. Men var kærlighed kun en følelse, skulle Ingeborg have sagt; Nu har du vist dig som det magtmenneske, du også kan være, så nu føler jeg ikke, at jeg kan stole på dig længere...
Og måske er vi mennesker også tilbøjelige til at tænke, at det er det samme med Guds kærlighed til os mennesker. Læser man dagens evangelietekst, ja så kan den godt opfattes som om, at Gud også baserer sit forhold til mennesker på sine følelser: Føler han sig bedraget og bliver vred, når vi ikke bærer så meget frugt som vi burde, dvs., når vi ikke gør gode gerninger eller opfører os ordentligt, ja så kommer Han med sin store grensaks og skærer os ned for fode. Det ofte misforståede billede af Gud er netop billedet af den Gud, der dømmer os på vores frugter, eller på vores gerninger, og som straffer og dømmer os hårdt.
Men når det drejer sig om Guds kærlighed, så er det ikke baseret på følelse. For Guds kærlighed er relation! Jesus bruger billedet af træet som billede på forholdet mellem Gud og menneske. Han er træet, roden og kilden hvorfra vi mennesker har lov at tro, at vi altid kan suge næring og livskraft.
Og det stærke ved træbilledet er samhørigheden mellem træet og dets grene:
Det er det, vi får at vide i dåben. Det er det, lille Mathilde har fået med sig i dag – det er vidnesbyrdet om en Gud, der vedkender sig sit menneske, uanset hvad, og som siger til os: Lige meget hvad vi går og lusker med, lige meget hvad vi gør af åndssvage ting, lige meget hvor mange arealer ved banen du får dig fiflet til, så vil jeg godt kendes ved dig.
For evangeliet fortæller os, at Kristus en gang for alle har frelst mennesket og det skal vi stole på og derved undslippe den konstante angst for, om vi nu har gjort det, der skal til. Kristus har gjort det, der skal til, og derved er mennesket befriet fra en konstant bekymring i sit liv. Befriet fra jagten på det perfekte liv, hvor alt går op, en jagt der i vores moderne tider kan give selv den stærkeste stress og præstationsangst.
Billedet af træet, der hænger sammen med sine grene er også et stærkt udsagn om, at vi ikke er bare er ensomme og frit svævende individer, der selv skal skabe os selv og hele vores tilværelse hele tiden. Når Jesus siger: "Skilt fra mig kan I slet intet gøre" kunne man med en let omskrivning sige: Skilt fra mig behøver I slet intet gøre. For Gud kærlighed er relation! Bliv I mig. Du er allerede elsket. Det skal du ikke først gøre dig fortjent til.
Men når nu der er så meget fokus i teksten på de frugter, vi mennesker skal bære, dvs. det liv vi lever, de ting vi gør til gavn for andre - så er det fordi, at disse ting, hvad vi gør, det er ligegyldigt. Meningen er at vokse, blomstre, bære frugt, for der er altid nogen, der har brug for dig. Men gør hvad du gør og lev dit liv i den tillid til uanset hvad, da er du Guds. Vintræ og grene hører sammen, som vi netop sang.
Jeg er livets brød – og jeg er det sande vintræ, siger Jesus. Det er det, vi hører i dåben, og det er det, vi om lidt hører i nadveren, hvor brødet og vinen rækkes os som ny næring, der skal give os ny saft og kraft til at bære frugt og give kærligheden videre til andre. De ord giver styrke til at gå frimodigt ud af kirkedøren igen og ud i livet med bevidstheden om, evangeliet er, at der er en Gud, der vedkender sig sit menneske i tykt og tyndt, og som siger til os alle med Ingeborg Skjerns ord: "Spørgsmålet er om, jeg står sammen med dig, og det gør jeg, og så må du også tro på, at så er alt andet dybest set ligegyldigt."

Amen

Kategorier Præstens hjørne